lørdag den 10. juli 2010

Skraldemænd og superstars


Hvis jeg i mod alle forventninger skulle have en form for faste læsere eller tilbagevendende besøgende på bloggen, så hej igen! Og velkommen tilbage.

Jeg er stort set lige trådt ind af døren herhjemme igen efter 8 dages overlevelsesrejse på Roskilde Festival. En oplevelse der hoppede ind i mit hoved og sat sig fast i min hjerne fra den 26. juni til den dag jeg dør. Hold fast hvor er det unikt og vigtigt i en ellers monoton hverdag.


At så mange mennesker mødes samme sted. Drikker den samme lunkne festivaløl, på samme græsplæne, i samme lille by som ligger i samme lille bitte land - Danmark.


Det er sjovt, som musik kan forene mennesker. Folk i verden har forskellige traditioner og hver sine interesser, men alle mennesker lytter til musik. Det er sproget, der forener folk. Vores fælles interesse. Måske det eneste fællestræk vi mennesker render rundt med.


Der er ikke den samme forening omkring noget som helst fag udover musikken. Der er selvfølgelig teater, og der er også film, men de to ting når jo ikke musikken til sokkeholderne. Forestil dig, at faget renovation var det nye ’superstjerne-fag’. Hver morgen ville paparazzierne stå med fem meter lange kameralinser og tage billeder af de morgenfriske skraldemænd, der er i fuld gang med at tømme Fru Hansens skraldespand. Dét ville være sjovt!


Overvej følgende situation: ”125.000 mennesker samlet i Roskilde af én enkel årsag: Renovationens superstjerner!”. Nej vel? Der er virkelig kun en ting i verden der har magten til sådanne vidundere som Roskilde Festival. Og det er simpelthen musikken.

4 kommentarer:

  1. wow, beautiful picture! virkelig!!!

    SvarSlet
  2. Tak :) Det er trods alt bare Photo Booth ude i haven på en varm sommerdag.

    SvarSlet
  3. Ud over at knække sprogbarrierer ved at være 'det mest talte' universelle sprog, er musikken en vej til en euforisk-det-her-giver-mening-tilstand i en ellers blotlagt hverdag.

    SvarSlet