Sjovt

Jeg er lige kommet hjem fra en fed tur på snowboard i Les Arcs
Efter de lange dage på snowboard, blev der tilbragt mange mange timer i værelsets badekar. Dette indlæg er forekommet efter et par gin og tonics med Jamie Cullum i øregangene i et badekar i en lille by ved navn Les Arcs i finurlige Frankrig.




Det er sjovt som
vi bruger ordet "sjovt", når vi oplever firnurlige sammentræf og ligheder mellem mennesker og situationer. Ikke i forbidelse med stand-up og sitcoms men mere som en magisk ting. Som når jeg hører en sang, og jeg synes teksten passer perfekt til mine egne følelser. Eller når jeg oplever et "Deja-Vu". Det er følelsen af en eksistens af en dybere mening - at tilfældene sker af en grund - at det har et formål eller en højere betydning.

Det er sjovt det med ordet "sjovt".

Det er forresten også sjovt som man tænker over tingene, når man er i karbad :)

Skraldemænd og superstars

Hvis jeg i mod alle forventninger skulle have en form for faste læsere eller tilbagevendende besøgende på bloggen, så hej igen! Og velkommen tilbage.

Jeg er stort set lige trådt ind af døren herhjemme igen efter 8 dages overlevelsesrejse på Roskilde Festival. En oplevelse der hoppede ind i mit hoved og sat sig fast i min hjerne fra den 26. juni til den dag jeg dør. Hold fast hvor er det unikt og vigtigt i en ellers monoton hverdag.

At så mange mennesker mødes samme sted. Drikker den samme lunkne festivaløl, på samme græsplæne, i samme lille by som ligger i samme lille bitte land - Danmark.

Det er sjovt, som musik kan forene mennesker. Folk i verden har forskellige traditioner og hver sine interesser, men alle mennesker lytter til musik. Det er sproget, der forener folk. Vores fælles interesse. Måske det eneste fællestræk vi mennesker render rundt med.

Der er ikke den samme forening omkring noget som helst fag udover musikken. Der er selvfølgelig teater, og der er også film, men de to ting når jo ikke musikken til sokkeholderne. Forestil dig, at faget renovation var det nye ’superstjerne-fag’. Hver morgen ville paparazzierne stå med fem meter lange kameralinser og tage billeder af de morgenfriske skraldemænd, der er i fuld gang med at tømme Fru Hansens skraldespand. Dét ville være sjovt!

Overvej følgende situation: ”125.000 mennesker samlet i Roskilde af én enkel årsag: Renovationens superstjerner!”. Nej vel? Der er virkelig kun en ting i verden der har magten til sådanne vidundere som Roskilde Festival. Og det er simpelthen musikken.

Gammel tendens - Ny indpakning

Det er sjovt, det med musikken. Der er kommet en hvis 'hype' om at bruge lyde fra redskaber, der har deres funktion uden for musikkens verden.

Se for eksempel den elektroniske genre. Metalliske skrabe-lyde og andre industrielle nærmest kolde lyde. Trendemøllers tendens til at bruge varme lyde fra naturen til i sine musiske værker. Men hvis man tænker sig om, er denne tendens jo ikke så ny igen.

Begrebet Stomp, må jo have eksisteret lige siden musikken oprindelse. Lyden af en kost eller en pind, der banker i jorden og på den måde skaber en rytme. For man skulle jo starte et sted. Violinen og trommen kom jo ikke dumpende ned fra himmelen.

Det jeg synes er det finurlige ved denne tendens er, at selvom vi nu har alverdens musik-instrumenter og computerprogrammer, så vender dagens musikkere altid tilbage til den gamle version og dens ikke-musikalske instrumenter - I deres originale funktion, i hvert fald.

Kan man sige, at dette er musikkens svar på 'Retro'?

Trappefolket

Det er sjovt at betragte måden, folk begår sig i hverdagens trængsel og alarm.

Forleden sad jeg i et Arriva tog og betragtede folk, der kom gående ned ad trappen til perronen, og dem der vælger den elektriske version derned. De fleste vælger rulletrappen, men få vælger at trodse normen. At gå en anden vej. Til pøbelens forbløffelse.

De vil gerne være anderledes, og jeg tror 'trappefolket' synes det er fedt, at rulletrappens passagerer ved siden af kan se dem. Trappefolket håber at de tænker "Wow! At de tør!".

De vil gerne vise, eller lade som om at de repræsenterer en sund livsstil. Som folk der drikker Cola Light eller bestiller salat på Mac Donalds.

Usikker zone

Det er sjovt, som folk er i offentlig transport. Når folk sidder i et tog på deres egen lille plads og roer på 'deres område'. Jo mindre plads man har i sin private zone, jo mere overfølsom er man over for andres indtræden. Jeg for eksempel er meget overfølsom over for det.

Når man betaler 30 bobs for en pladsbillet, så forventer man ikke, at andre 'freeloader' på den. Sådan noget bryder jeg mig ikke om.

Man er jo alene om at betale for pladsen. Ellers må man sku splejse.

Unomalt normal.

Det er sjovt som samfundets kritikkere hele tiden skifter mellem at kritisere dem, som går mod strømmen, og dem der følger den. Fra en hippie eller en autonom der har lidt for outrerede holdninger til samfundets normer, til en kedelig jurist der arbejder fra 09 til 17 hver dag. Hvad er det normale?

At være normal er i dag at skille sig ud. Folk prøver at skille sig ud ved anderledes tøjstil eller en spøjs frisure, men dem der virkelig skiller sig ud er dem, der er ganske normale. Det er på den måde, man skiller sig ud i dag. Som en form for 68'er deja vú.

Det er svært at være normal i dag.