onsdag den 23. februar 2011

Sjovt


Jeg er lige kommet hjem fra en fed tur på snowboard i Les Arcs
Efter de lange dage på snowboard, blev der tilbragt mange mange timer i værelsets badekar. Dette indlæg er forekommet efter et par gin og tonics med Jamie Cullum i øregangene i et badekar i en lille by ved navn Les Arcs i finurlige Frankrig.




Det er sjovt som
vi bruger ordet "sjovt", når vi oplever firnurlige sammentræf og ligheder mellem mennesker og situationer. Ikke i forbidelse med stand-up og sitcoms men mere som en magisk ting. Som når jeg hører en sang, og jeg synes teksten passer perfekt til mine egne følelser. Eller når jeg oplever et "Deja-Vu". Det er følelsen af en eksistens af en dybere mening - at tilfældene sker af en grund - at det har et formål eller en højere betydning.

Det er sjovt det med ordet "sjovt".

Det er forresten også sjovt som man tænker over tingene, når man er i karbad :)